tirsdag den 28. december 2010

36 timer - nye ski - lækkert vejr

Første indlæg. Jeg har aldrig rigtig leget blogmand før, så jeg lover ikke nogen høj standard! Efter en forsinkelse på en time i Billund kom vi af sted til Frankfurt. Forsinkelsen gjorde, at vi skulle direkte til næste fly. Dette var sjovt nok også forsinket pga. puha-vejr. Da vi ankom til San Francisco var vi så heldige at støde ind i den mest inkompetente Hertz-dame i universet! Denne frue formåede at forsinke vores afgang fra SF med en time. Køreturen til Mammoth Lakes er i følge google maps beregnet til ca. 5 timer. Men men men, her var vi heldige igen. Masser af snevejr i de forskellige snepas vi skulle over gjorde, at vi reddede os en køretur på 10 timer, så da vi landede i Mammoth var kl. 05:00 og vi havde været igang i 36 timer.
Det var det sure opstød, fordi stort set alt det andet herovre er FANTASTIC! Vi stod op til blue bird skies. Det er muligt at rende rundt i shorts og klip-klappere nede i byen, og stadig have lækkert sne på bjerget. Amerikanerne er som ventet, ekstremt flinke og hjælpsomme, og vi har allerede spist MANGE burgere! Derudover valgte vi alle, at splitte vores bankkonti af, ved at købe udstyr til den helt store guldmedalje. Håkon og Jakob har begge fået nyt board og jeg har købt K2 obSETHed med et par flotte Marker backcountry bindinger.
Imorgen tager vi til Las Vegas hvor nytårsaften også skal fyres af, så det skal nok blive stille og roligt.
Jeg smækker nogle billeder herind hurtigst muligt!
Over and out! 

2 kommentarer: