mandag den 3. januar 2011

Back from Vegas

Så er vi tilbage i Mammoth, efter 5 dage i Vegas! Og sikke en tur! Inden vi tog til Las Vegas, havde ingen af os regnet med at vi kom i landsdækkende live fjernsyn nytårsaften, samt at jeg blev interviewet!!! Vi er i gang med at fremskaffe klippet.... Så hvis vi får det, kommer det op, her på bloggen. Grunden til, at vi endte i fjernsynet, var den helt simple grund, at vi hver især havde købt en plastic guitar(som også var en STOR drink). Dette passede så fint med, at al underholdning nytårsaften var kopibands(Led Zeppelin, AC/DC, Queen, Rolling Stones osv.) Så vores guitarer blev naturligvis udnyttet til det yderste. Og DET er noget amerikanerne kan lide. Jeg lyver ikke hvis der blev taget billeder af os 40 gange den aften. Samt en meget excentrisk ung mand fra Alaska, som hårdnakket stod fast ved, at vi havde så meget talent indenfor (luft)guitar at vi kunne gøre det til vores levevej. Han gjorde mildt sagt aftenen lidt mere skæg! Derudover skal det siges, at festen vi var til foregik udenfor i en kæmpestor overdækket gade (fremont street) med 2000-3000 mennesker.
1. Januar skulle vi checke ud af vores elskede plejehjemshotel Fitzgerald, og vi på forhånd blevet enige om, at de sidste par dage skulle vi bo på et af de store hoteller på The Strip. Det blev Bellagio, som uden tvivl er et af de mest glamourøse/luksuriøse hoteller i Las Vegas. Det var noget helt andet end Fitzgerald, og vi nød bl.a. det store pool-område på trods af lave temperaturer (2-10 Celcius).
Vi har i løbet af dagene i Vegas set to shows. Det første var total ægte Las Vegas tryllekunst/magi, med verdensmanden Rick Thomas og hans tigre! Han var ret sej til trylleriet, men det bedste ved showet var hans sceneoptræden. Man var ikke i tvivl om, at han selv mente han var STJERNEN i Vegas. Derudover så vi Le Réve, som er et show lignende cirque de soleil's vandshow "O". Det var super flot på alle måde! Dygtige artister, dygtige live musikanter og van(d)vittige sanseindtryk for alle pengene, STOR oplevelse!
Til sidst, men ABSOLUT ikke mindst, skal nævnes Nat. Nat er en middelaldrende asiatisk dame, som er dealer på et af casinoerne, Sahara. Den aften vi mødte hende var det ved 1$ blackjack bordet. Vi fik simpelthen så meget hjælp til at spille, at vi nogle gange slet ikke behøvede at banke i bordet eller på anden måde følge med i spillet. Dette resulterede i 4 timers blackjack hygge, hvor vi blev forholdsvis fulde, i og med man får gratis drikkevarer når man spiller i Las Vegas!
Under her kommer en lille række billeder af hændelserne i Vegas.
Først et lille billede fra vores plejehjemshotel Fitzgerald, hvor man kunne leje disse flotte el-scootere.
 Et flot billede af nogle farverige damer.
 Et sødt billede af Håkon og jeg på The Venetian(hotel). Himlen er malet, det er indenfor og vi er på 2. eller 3. etage.
 Nytårsaften inden vi fik vores guitarer. Der rendte vi lige ind i nogle af gutterne fra KISS
 FLOTTE nytårsbriller, på FLOTTE drenge
 Dette er guitarerne, som var anledning til så meget.
Til højre vores excentriske ven, der mente vi skulle leve af vores guitarer resten af livet, i midten er det mig, og til venstre...tjah...Punkerdjævlen!
 1. januar, meget trætte inde i Bellagio's jule-udstilling
 I poolen 1. januar
 Poolspring 1. januar
 Rick Thomas positur in the the hot-tub
 Das BOOT. Passende øl-krus på western restaurant
 Sadler i baren på western-bar
 Suite på Bellagio, vores værelse var ikke helt så fint...men næsten!
 Suite på Bellagio
 Udsigt over The Strip fra suite på Bellagio

2 kommentarer:

  1. Hej Kriller

    Håber du nyder det gode vejr og den pulveriserede sne.

    Vi har tø og lidt regn.

    Søren

    SvarSlet